Så skal jeg da lige love for, at frosten er forsvundet fra jorden. Min have ligner nærmest et månelandskab her til morgen, enten er det muldvarpe eller også er det mosegrise der har været på spil!

Jeg ved ikke lige hvordan man finder ud af, om det er mosegrise eller muldvarpe, men det er vist noget med, at kan man se gangene i overkanten af græsplænen, så er det mosegrise, og hvis man kun kan se selve skudene på græsplænen, så er det muldvarpe …….. eller også er det omvendt :-/

Nu er det bare sådan, at på min græsplæne, der er det lidt af begge dele, nogen der ved, om muldvarpen og mosegrisen parrer sig?